Fodboldrejser til Arsenal

Vores anbefalinger til fly, hotel og billetter

Introduktion til Arsenal

Arsenal Football Club holder til i London og er en af de mest succesfulde hold i engelsk fodbold, da de har vundet 13 første divisions og Premier League titler og har rekorden for at have vundet 12 FA cups.

Arsenal blev den første klub i Sydengland, der tilmeldte sig fodboldligaen i 1893. I 1971 blev de den anden klub i England, som vandt en ”double”, altså ligaen og FA cuppen.

Derudover er de de eneste, der har vundet Premier League ubesejret.

I 2003-04 sæsonen vandt de 26 kampe og stod lige i 12 kampe, hvilket gav dem 1. pladsen.

Da de har en meget lang historie, har de en af de største fanbaser i verdenen og det femte mest værdifulde hold.

Med det femte mest værdifulde hold i verdenen er det altid en fryd at se dem spille.

Arsenal

De største profiler på holdet må være Mesut Özil, Alexis Sanchez og Peter Cech.

Mesut Özil kom til klubben i 2013, da Arsenal købte ham af Real Madrid for 42,5 millioner pund, hvilket gør  ham til det dyreste køb i Arsenals historie. Mange mener ikke at pengene er givet ordentligt ud, men han laver mange assists og er nok den spiller i Europa, som lægger op til flest mål.

Alexis Sanchez skrev kontrakt med klubben året efter og blev det andet dyreste køb i klubben. Man må sige, at de har fået valuta for pengene, da den lille chilener har scoret 16 mål i 35 Premier League kampe.

I år solgte Chelsea deres stjernemålmand, Peter Cech, til rivalen Arsenal efter at have spillet 322 kampe for dem. Han har allerede vundet sit første trofæ med Arsenal i FA Community Shield mod hans gamle klub, Chelsea.

Mesut Özil

Både Tottenham og Arsenal anser hinanden, som værende en af deres største rivaler, og det er ikke, fordi de er meget jævnbyrdige, men fordi de begge holder til i Nordlondon, og så går rivaliseringen langt tilbage i tiden.

Kampene mellem de to kaldes North London Derby, og den første kamp blev spillet i 1887. Rivaliseringen begyndte først for alvor, da Arsenal flyttede til Highbury i 1913, kun 4 kilometer fra Tottenhams stadion. Arsenal fører med 77 sejre mod Tottenhams 55.

Fodboldkampen foregår på stadionet Emirates Stadion

Arsenal har spillet på flere stadioner i deres tid, men i 1997 fik de ikke lov til at udvide deres stadion, Highbury, så de købte en grund, og i 2001 fik de lov til at bygge et stadion. De flyttede til Emirates Stadion i 2004, som kan huse 60.272 tilskuere og er derfor Englands tredje største stadion.

Emirates Stadium

I 2009 begyndte Arsenal et projekt, der skulle gøre stadionet mere ”Arsenaliseret”, efter de havde taget imod råd fra tilhængerne. En af de første ændringer, der blev lavet, var installeringen af hvide sæder formet som kanonen, klubbens varemærke.

På trods af det allerede store stadion, overvejes der en udvidelse af stadionet. Stadionet er kendt for sine rummelige sæder, så derfor ville det øge tilskuerkapaciteten betydeligt, hvis sæderne blev gjort mindre. De overvejer også at fjerne taget og derefter lave en etage mere.

Transport til og fra stadion

Hvis du skal bo i London under dit ophold, er der stor sandsynlighed for, at du lander i Heathrow lufthavn, som betjener flest internationale passagerer i hele verdenen. Lufthavnen ligger i udkanten af London cirka 30 kilometer fra Emirates Stadium og centrum. London er meget kendt for deres undergrundsbane, da den er så hektisk og gammel. Det var verdens første undergrundbane. Det anslås at 3,66 millioner passagerer bruger metroen dagligt, og det skyldes, at den dækker størstedelen af Storlondon. Selvom den kaldes ”London Underground”, er det kun 45% af sporene, som rent faktisk er under jorden.

Hvis du skal fra lufthavnen og direkte ud til stadion, kan du bruge metroen, og så gå de sidste 450 meter. Du hopper bare på ved en af terminalerne i Heathrow lufthavn, og så kan du køre direkte til Holloway Road Underground for cirka 50 kroner. Det tager en times tid, men du skal til gengæld ikke skifte nogle steder. Taxien kan gøre det på lidt over en halv time, men den koster mellem 800 og 900 kroner.

Hvis du vil læse om, hvad London kan tilbyde udover fantastisk fodbold, kan du læse artiklen om fodboldrejser til Chelsea.

Her finder du Billetter til Arsenals kampe

At få billetter til Arsenals kampe, er desværre ikke så nemt som at bestille en biografbillet. Det er derfor vigtigt, at du planlægger din fodboldrejse til Arsenal – som jo er i London – i så god tid som muligt. Du kan overordnet set få billetter på 2 forskellige måder.

Den ene er, at købe fodboldbilletterne direkte via Arsenals officielle hjemmeside. Her skal du registrere dig som medlem og så kan du derefter købe eventuelle ledige billetter. Priserne på kampene varierer, da disse ofte sættes efter modstanderen, interesseren, tidspunktet osv.

Arsenal billetter

Her finder du billige flybilletter til Arsenal i London

Vælger du ikke en pakkeløsning fra Fodboldtravel.dk er dette naturligvis helt fair. Du kan også sagtens selv sammensætte rejsen.

Gør du dette, skal du som noget af det første bruge flybilletter til London. På grund af den store konkurrence inden for flybilleter, og fordi London er så tæt på, kan disse oftest fås meget billigt hvis du er ude i lidt god tid. Brug en side som Momondo eller Skyscanner og så får du nemt og hurtigt et overblik over de billigste og bedste afgange.

Flybilletter til London

Hotel i London

Du ønsker nok ikke at rejse frem og tilbage samme dag. Så hvorfor ikke tage et par dage i London, nu hvor du alligevel er der?

London byder både på de mest luksuriøse hoteller i verden, samt hoteller som er meget mere budgetvenlige. Er du ude efter en billig fodboldrejse, så er det nok det sidste som du er mest interesseret i.

Klik forbi Hotels.com og se hvad du kan få en overnatning for. Skal det være nogenlunde centralt og ikke alt for langt fra stadion, så skal du nok regne med en pris på ca. 800 kr. per overnatning.

Hotel i London